Hovedstadens grønne oaser

De fleste storbyer er et hektisk kaos af biltrafik, støj og forurenet luft. København lider også under biltrafik, støj og luftforurening. Men endnu ikke i nær så høj grad som flere andre millionbyer. Vi har heldigvis en lang række grønne åndehuller, der sammen med havets nærhed virker som et ekstra sæt lunger for livet i byen. De 5 forslag til vandreture i København og omegn repræsenterer hver for sig noget karakteristisk i Hovedstadens grønne miljø. De giver et billede af den historiske baggrund, der har formet langt de fleste af byens grønne åndehuller. Danske konger har sørget for parker som Kongens og Frederiksberg Have i byens midte. Frederiksberg Have er valgt som den mest afvekslende af de to. Militæret samarbejdede med kongerne om anlæggelsen af byens indre forsvarsværker fra Kastellet til Tivoli. Voldanlægget var Københavns bygrænse ind til midten af 1800-tallet. I dag er anlægget en række fredelige grønne parker. Kirken udgør den sidste væsentlige magtfaktor, der har givet os de ældre større grønne anlæg midt i byen. Vi kunne have valgt den smukke Vestre Kirkegård, men valgte Assistens Kirkegård på Nørrebro. Mest fordi den er en del af de lokale beboeres daglige liv. I nyere tid har politikere og byplanlæggere grebet ind for at styre udviklingen. En af de overordnede planer var at udbygge København langs hovedfærdselsårene ud ad byen. Inde mellem trafik-fingrene skulle de grønne områder bevares og kultiveres. Men fingerplanen lykkedes kun delvis. Til gengæld fik politikerne rettet lidt op på det grønne miljø ved anlæggelsen af Vestskoven, der fra 1967 er vokset op på mere end 1300 hektar tidligere landbrugsjord kun 10 km fra Hovedstadens centrum. Mølleådalen er et af de tilbageværende områder i fingerplanen. Vi har valgt området mellem Brede og Bådfarten i Lyngby. Det er både naturskønt og historisk interessant. Endelig må vi ikke glemme det grønne aftryk byens borgere selv har afsat. Og hvad er mere folkeligt end de skønne kolonihaver i og omkring København? Valget var svært, men Nokken for enden af Islands Brygge på Amager viser en herlig planløs mangfoldighed svingende mellem dyb konservatisme og rent anarki. Og så er det kun få kilometer fra Rådhuspladsen. FREDERIKSBERG HAVE Bus 26 kører direkte fra Rådhuspladsen til Frederiksberg Have’s hovedindgang på Frederiksberg Runddel. Turen rundt i haven kan evt. kombineres med solbadning, picnic, en tur på Storm P. eller Revymuseet, Zoo, Haveselskabets Have eller de små haver i Pile Allé. Inden I træder ind i Frederiksberg Have fra Runddelen, er der et par seværdigheder at tage kending af. Med front mod indgangen ligger Storm P. museet i bygningen på venstre side på hjørnet af Pile Allé. Længere ude til venstre ad Pile Allé ligger de landskendte familiehaver med hyggelig stemning og god mad i det grønne. Fremme til venstre ses indgangen til Haveselskabets Have. Den smukke have viser eksempler på forskellige havetyper. Her på Frederiksberg Runddel havde Frederiksbergs første borgere deres festplads. I 1651 “importerede” Christian den 4.’ s søn, Frederik den 3., 20 hollandske bondefamilier fra Amager til dette område for at dyrke jorden til hoffets ladegård. De grundlagde dermed Frederiksberg. Gå ind og fortsæt rundt i haven, f.eks. højre om. Kortet viser nogle af havens seværdigheder. Frederiksberg Have er altid fuld af overraskelser. Der er altid nye kig fra de bugtede stier gennem træer over plæner og vandspejl. Et sted har et par nysgerrige egern slået sig ned, mens et par hejrer spankulere rundt i søen ved Schweizerhuset. Den nuværende have er anlagt i slutningen af 1700-tallet under Frederik den 6. Fra at have været en streng symetrisk have blev den omformet til en romantisk, landskabelig have efter engelsk forbillede. I havens nordlige hjørne, ved Andebakkestien, har en stor hejrekoloni slået sig ned. Længere mod vest ligger det charmerende område omkring Schweizerhuset ud mod Søndre Fasanvej. Ude på en ø ligger det lille kinesiske tehus, der i sin tid blev brugt af Frederik den 6. og hans familie. De tog sig også nogle roture på de mange kanaler. Det kan stadig lade sig gøre at blive sejlet rundt i store robåde. Bådudlejningen er beliggende neden for Frederiksberg Slot. Apistemplet på toppen af bakken ind mod Zoo er en lille arkitektonisk perle opført i 1802-4. Rækken af søjler i den nyklassicistiske bygning er hentet fra det tidligere Moltkes Palæ på Amalienborg Slot. Nyd den storslåede udsigt over København på bakketoppen øst for Frederiksberg Slot. I dag har bakken det lidt tamme navn Valby Bakke. Før hed den Solbjerg. Og det er da også nemt at forestille sig, at man engang har tilbedt solen fra dette sted. Der er tradition for, at man samles her for at se pinsesolen danse pinsemorgen. Det efterfølges af festivitas i haverne i Pile Allé. Frederiksberg Slot blev, som Frederiksberg Have, grundlagt af Frederik den 4. omkring år 1700. Slottet er siden ændret radikalt og tjener nu som hjemsted for Hærens Officersskole. Hovedindgangen til Zoologisk Have ligger vest for Frederiksberg Slot. Nedenfor bakken, ind mod centrum, ligger Pile Allé. Bus 6A og 26 kører tilbage mod City. FRA KASTELLET TIL TIVOLI Ganske vist havde Københavns befæstning bestået sin prøve mod den svenske belejring i 1659, men efter afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne året før, var København nu blevet en grænseby. Hovedstaden lå ikke længere midt i riget. Københavns voldfæstning var allerede utidssvarende inden svenskernes angreb og nu forståeligt nok temlig ramponeret. Frederik den 3., der i 1660 udråbes som enevældskonge efter den endelige sejr over svenskerne, ønsker derfor at udbygge den fæstning, hvis udformning i høj grad skyldtes hans far Christian den 4. Hollænderen Hendrik Ruse indkaldes for at forestå anlæggelsen af det nye fæstningsanlæg. Den væsentligste del i Ruses planer var anlæggelsen af et nyt kastel. Oprindeligt var det meningen at bygge et nyt kongeslot midt inde på Kastellet. Om det var borgernes protester eller mangel på penge, der gjorde udfaldet, er uvist. Men planerne skrinlægges. Resten gennemføres, og garnisonen på ca 2.000 mand rykker ind få år senere. Så meget om forhistorien. Turen gennem de gamle voldanlæg starter ved Kastellets hovedindgang ud mod Esplanaden. Inden vi går ind, er det værd at bemærke, at Frihedsmuseet er beliggende ganske nær denne hovedindgang. Udstillingerne på Frihedsmuseet giver et glimrende indtryk af danskernes vilkår under den tyske besættelse fra 1940-45 (www.natmus.dk). Inde i Kastellet mødes I af garnisonens velrenoverede længer. I de senere år er også de omkringliggende volde ført tilbage til deres oprindelige udseende. I dag holder bl.a. efterretningstjenesten til i garnisonens bygninger. Kig indenfor i Kastellets fine kirke. Søg ud af den nordlige port, drej til venstre på den ydre vold mod udgangen ved Østerport Station. Overfor udgangen mod højre ses Den Frie’s hvide træbygning. Kryds over gaden forbi denne kendte kunstudstillingsbygning. Efter broen drejes til venstre ind i Østre Anlæg. Går I højre om, passeres Den Hirschsprungske Malerisamling på højre side. Den indeholder dansk kunst fra 1800-tallet og ind i vort århundrede. Den store bygning på modsatte side af parken er Statens Museum for Kunst. Vort nationale kunstmuseum blev udvidet for nogle år siden. Kryds Sølvgade gennem gangtunnelen og drej til højre på modsatte side. Kort efter svinges til venstre i første kryds. Hovedindgangen til Botanisk Have ligger 100 meter nede ad Øster Farimagsgade på venstre side. Forhør jer gerne om haven og dens mangfoldighed af planter og blomster fra hele verdenen i butikken lige indenfor. Når I er i Botanisk Have, bør I besøge det store tropiske væksthus. Trapper fører op under kuplen. Ude i haven forsættes videre mod sydvest. Søg mod udgangen til Nørreport. I Nørreport drejes til højre. Følg vejen ca 200 meter til indgangen til Ørstedsparken på højre side. Ørstedsparken er den mest besøgte af de københavnske voldparker. Her er nogle meget smukke udsigter over vandspejlet, og mange spændende skulpturer overalt i parken. Søg mod udgangen til Jarmers Plads i det sydvestlige hjørne. På dette tidspunkt er det nok tid til lidt forfriskninger og et hvil her i Københavns centrum. Så kan man evt. gøre fortsættelsen af turen til en aftentur. Det sidste voldanlæg i rækken fra Kastellet til havnen mod syd er den verdensberømte forlystelseshave Tivoli. Tivoli er anlagt allerede i 1843 som det første anlæg op mod voldene af journalisten Georg Carstensen. Måske var det argumentet om, at “når folket forlyster sig, har det ikke tid til politik” der overbeviste Kong Christian den 8. om havens nødvendighed. Georg Carstensen anlægger sin have ude på Dronningens Enghave, og allerede dengang var haven inspireret af Østens mystik. Tivoli er et “must” for enhver på besøg i København. ASSISTENS KIRKEGÅRD De tidligste kirker i København var ikke omgivet af store kirkegårde. De døde blev begravet under kirken eller lige omkring den. Som befolkningstallet stiger, og epidemier af pest og kolera hærger landet, stiger behovet for egentlige kirkegårde. Holmens Kirkegård er et eksempel på en kirkegård, der er anlagt et godt stykke vej fra selve kirken. Den ligger på Østerbro og Holmens Kirke lige overfor Christiansborg. Den store Vestre kirkegård kan også anbefales til en afslappende spadseretur, men vi har valgt Assistens Kirkegård på Nørrebro som mål for en tur i kirkens grønne København. Assistens Kirkegård udmærker sig ved, at den indgår som en del af lokalbefolkningens daglige liv. På en sommerdag er Assistens Kirkegård en forunderlig symbiose mellem det hektiske liv udenfor og de lokale beboere, der nyder et solstrejf mellem træer og gravsteder. Gravsteder, der fortæller et stilfærdigt stykke kulturhistorie. Hovedindgangen til Assistens Kirkegård ligger på Kapelvej 2. Her findes også Assistens Kirkegårds Formidlingscenter, der hjælper med bl.a. rundvisninger og skriftligt materiale om kirkegården og dens mange kendte gravsteder (www.assistens.dk). Bus 5A kører ud ad Nørrebrogade til Kapelvej. Som navnet antyder, er kirkegården bygget som en assistancekirkegård. I 1711 hærgede pesten København. 23.000 københavnere omkom. Det var ca en trediedel af befolkningen. Der var langt fra plads til alle de døde på de eksisterende kirkegårde. På Holmens Kirkegård stod kisterne ubegravede. Man affyrede kanoner for at afbøde de værste lugtgener. Det var ikke alene et spørgsmål om plads. Trods udflytning af flere kirkegårde var det også et spørgsmål om at sikre vandforsyningen til byens brønde. I 1760 anlægges derfor en stor assistenskirkegård “langt” uden for byen. Den aflaster en række af indre bys kirker, bl.a. Nikolai, Vor Frue, Trinitatis og Sct. Petri. De første 25 år fungerer Assistens som fattigkirkegård. Ingen vil med deres gode vilje begraves så langt uden for byen. Priserne på begravelser inden for voldene sættes i vejret for at tvinge flere derud. Først i 1785 ændrede tingene sig. I dette år lod en modig standsperson sig begrave på Assistens Kirkegård. Etatsråd J.S. Augustin blev “trendsætter”. Hans gode ven, billedhuggeren Johannes Wiedewelt, havde tegnet hans gravsted. Det skabte mode. I de næste mange år blev det fashionabelt at lade sig begrave herude, helst med et nyklassicistisk gravmonument som et standsmæssigt minde. Gå en tur på opdagelse mellem spændende inskriptioner, og kendte og ukendte personers gravsteder. Omkring 250.000 menesker er i de seneste 200 år blevet begravet her på Assistens Kirkegård. I dag dækker den et areal på 18 hektar. Af de mere kendte personer, der ligger begravet her, kan nævnes eventyrdigteren H.C. Andersen, filosoffen Søren Kierkegaard, atomfysikeren Niels Bohr, fysikeren H.C. Ørsted, forfatterne Martin Andersen Nexø, Hans Scherfig og Dan Turell, og malerne C.W. Eckersberg og Henry Heerup. I planlægningen af kirkegården arbejder man med fire områder: En lokalkirkegård, en mindepark, en “museumspark” og en egentlig park. MØLLEÅEN - FRA BREDE TIL BÅDFARTEN I LYNGBY Turen er bedst, når Frilandsmuseet er åbent, og Bådfarten kan benyttes. Det gør den så også til en heldagsudflugt. Tag S-toget til Jægersborg Station. Det er tog B mod Holte. Fra Jægersborg kører Nærum-banen til Brede. Det er den tredie station. Drej til venstre mod Nationalmuseets bygning. På højre side kommer en oversigt over området. Den første bygning er Brede Spisehus. Derefter kommer museet. Brede Værk-museet har et meget varieret udstillingsprogram, som I kan finde frem til inden turen (www.natmus.dk). Vær opmærksom på, at billetten til Brede-museet også gælder til Frilandsmuseet nogle få hundrede meter derfra. De permanente udstillinger er “Industriens vugge” og “Krop og forklædning”. “Industriens vugge” er en glimrende introduktion til hele Mølleåen og det liv, der har udfoldet sig her gennem tiderne. Der er 9 møller langs åen. Allerede i 1724 slutter møllejerne sig sammen i et selskab for at sikre vandforsyningen til deres møller. Den første mølle ligger i Frederiksdal, 25 meter over havet. Møllen i Brede er beliggende 15,47 meter over havet. Rækken af møller slutter ved Strandmøllen ud til Øresund. Som det ses, er bygningerne i Brede et gammelt industrianlæg. Deres brogede historie vises i den nye permanente udstilling fra foråret 2009. Den er delt op i 3 sektioner. “Industrisamfundet” fortæller om almindelige danskeres overgang til et moderne industrisamfund. Den anden del “Fabrikken” tager os med på klædefabrikken, én af 1800-tallets største kvindearbejdspladser. Endelig kan hele familien arbejde med at producere kuglelejer langs samlebåndet i “Maskinen”. Turen fortsætter nu forbi Hovedbygningen fra slutningen af 1700-tallet. Bygningen rummer en udstilling af en industrimagnats hjem omkring år 1800. Udstillingen er kun åben i forbindelse med rundvisninger på søn- og helligdage. Er Frilandsmuseet åbent følges skiltene op til venstre parallelt med vejen. En sti fører direkte op til bagindgangen. Skulle museet være lukket, eller ønsker I blot at gå langs Mølleåen ned til Sorgenfri Slotspark, går I ret frem foran Hovedbygningen ind mellem de to hvide længer. Den flisebelagte sti er midt for gårdspladsen. Stien følger Brede Allé og krydser den ved Fuglevad. Det tager ca 15. minutter at komme ned til vejen Skovbrynet og Slotsparken. Frilandsmuseet udlevere gerne materiale ved indgangen. Der er også nogle gode opgaver til børnene (www.natmus.dk). Frilandsmuseets mission er at fortælle om livet på landet i gamle dage. Det gør man ved at vise bygnings- og boligforholdene i ældre landbygninger fra forskellige egne af landet og fra forskellige lag af befolkningen. Hele museet dækker et areal på 35 hektar og Hovedgaden har en længde på 3 km. Museet rummer ca 100 bygninger. En andelsby er i disse år under opførelse. Ved hovedindgangen mod Kongevejen er der både cafeteria og museumsbutik. Fra Frilandsmuseets hovedindgang drejer I til venstre på Kongevejen. Efter ca 150 meter kommer Skovbrynet. Drej til venstre ad den brede vej, kryds over i Sorgenfri Slotspark i bunden af vejen. Følg stien i Slotsparken langs Mølleåen. Slotsparken minder på mange måder om Frederiksberg Have. De har begge et Schweizerhus, og er anlagt i en landskabelig romantisk stil efter engelsk forbillede omkring år 1800. Sorgenfri Slot blev bygget som landsted i begyndelsen af 1700-tallet. Det fik sit nuværende nyklassicistiske udseende efter en gennemgribende istandsættelse ved Peter Mein i 1791-94. Følg stien til ende, hvor den svinger til højre ud på Kongevejen, her Lyngby Hovedgade. Drej til venstre. De krydser over Mølleåen. Til højre Lyngby Mølle og til venstre kommer Lyngby Kirke på sin bakketop. Kort efter biblioteket til højre kommer Rustenborgvej. Den fører op til Bådfarten. Følg skiltene og drej til venstre over broen. Bådfarten ligger på den anden side. Om sommeren sejles også fra Lyngby Hovedgade. Bådfarten ejes af kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø. Bådene sejler på hverdage fra slutningen af maj til begyndelsen af august. Sæsonen er længere for sejlads lørdage, søndage og helligdage. Se fartplan, historie og priser på www.baadfarten.dk Der sejles til Bagsværd Sø og Frederiksdal. Fra Frederiksdal sejles der videre på Furesøen til Furesøbadet og Holte. De skønne både, hvoraf de 2 ældste er fra slutningen af 1800-tallet, besejler nogle af de smukkeste naturområder i Københavns omegn. Der lægges til ved flere gode spisesteder undervejs. Der kan købes endagsbilletter. De gør det muligt at stige af og på efter lyst og behov.
Der er kun få hundrede meter til indkøbsgaderne i Lyngby centrum eller Lyngby Station med gode tog og busforbindelser til City. NOKKEN - DEN VILDTVOKSENDE HAVEKOLONI Kolonihaverne er om noget indbegrebet af dansk hygge. Her samles familie og naboer til hyggeligt samvær. I store dele af året kan man bo her i nærheden af sin helårsbolig, der måske både er for trang og kedelig. Kolonihaverne er normalt velorganiserede med sirlige haver og fine udsmykninger. Nokken er lidt anderledes. Her er idyllen iblandet en god portion anarki. Man indretter sig, som man vil. Tag bus 40 til endestationen på Artillerivej på Amager. Bussen kører fra Hovedbanegården. Gå frem til Nokken for enden af vejen.

Gå lidt rundt og indsnus atmosfæren. Nyd den alternative arkitektur blandet med et syndigt rod midt i det grønne med kig til vandet. I svinget fremme ad hovedgaden går der en sti ind til haveforeningen Sønderbro. Desværre har Nokken ikke rigtig gang i festpladsen mere. Men kig over hos naboerne i Sønderbro. Her er der ekstra festligt om søndagen med musik, leg, skydning - og en enkelt billig håndbajer med pølse og brød.
Efter en rundtur kan man fortsætte ad havnestien ud til Sydhavnen eller gå tilbage langs vandet. Der er kun ca 1,5 km til Rådhuspladsen.

Tak til Region Hovedstaden og Scandic Hotels

Kom tættere på - gå en tur!

En serie tematiske

vandretursbrochurer på dansk og engelsk.

5 forslag til grønne vandreture
Frederiksberg Have Fra Kastellet til Tivoli Assistens Kirkegård Mølleåen fra Brede til Lyngby Nokken - den vildtvoksende havekoloni

København er i dag kendt som én af Europas mest spændende og behagelige hovedstæder at besøge. Dette skyldes ikke mindst, at København med hele omegnen er en grøn storby. De grønne områder, der bliver præsenteret her har alle en interessant historie at fortælle. Desuden har de det til fælles, at de alle opleves bedst til fods.

Det er dejligt, at der i ”Hovedstadens grønne oaser” er blevet plads til både de klassiske åndehuller som Frederiksberg Have og de mere utraditionelle som Nokken. Og pjecen giver også et rigtigt fint indtryk af, at det grønne strækker sig langt ud i hele hovedstadsregionen. Med pjecen i hånden kan du derfor også komme en tur op langs Mølleåen, nyde naturen, den danske industris spæde start og se tilbage på livet som det blev levet her for 300 år siden.

God tur!

Vibeke Storm Rasmussen

Regionrådsformand