Johnni Balslev (©)

De to mondæne byer Estoril og Cascais 30 km vest for Lissabon er næsten vokset sammen. Estoril er det stilfærdige grønne miljø omkring Europas største Casino mellem Formel 1 autodromen, Estoril Golf og stranden Tamariz.

Cascais er den afslappede by med et intakt fiskermiljø på kanten af Atlanterhavet, charmerende små stræder, lækre fiskerestauranter, et livligt lokalt marked, smarte nye shoppingcentrer og specialforretninger. Til det kommer et udvalg af hyggelige, børnevenlige sandstrande i læ mod syd og den kilometerlange Guincho med brusende bølger nær Europas vestligste punkt. Et ideelt sted til alle former for surfing.

Om aftenen mødes turister og lokale på det stemningsfulde torv Largo Louis Camoes, opkaldt efter en af Portugals største digtere. Restaurant- og barnavne som Beefeater, John Bull og Chequers er dog ikke navne man umiddelbart forbinder med torvet i en portugisisk fiskerby. Men Cascais har altid haft en stor koloni af englændere.

John David Hughes er en af dem, der har boet her længe. Han har i dag sin egen snack-bar, en dykkerskole og andre vandsportsaktiviteter.

”Jeg kom til Lissabon som ung lærer på Sct. Julianskolen i 1965. I fritiden var jeg en ivrig strandløve her i Cascais. Og da indehaveren af vandsportsstedet faldt død om i -83, blev jeg bedt om at overtage det,” siger John David med et beskedent smil. ”Min eneste betingelse var, at jeg samtidig måtte drive en bar. Det var ok. Og så har jeg været her siden. Nu har vi dog fået en mere solid snack-bar. Den gamle blev skyllet i havet et par gange af vinterstorme.”

John David driver sin forretning af samme navn på strandpromenaden mellem Cascais og Estoril sammen med sin venlige og smilende kone Elaine fra Sao Paolo i Brasilien.

Høj hotelstandard

Det er ikke helt ved siden af at sammenligne den sydlige del af kysten med riviera-kysterne i Frankrig og Italien. Forholdene er selvfølgelig lidt mindre, og selvom  prisniveauet er højt efter portugisisk målestok, så er det godt under det italienske og franske. Hotellernes standard er imidlertid i top. I 2007 er man oppe på tolv 5-stjernede hoteller.

I foråret 2007 åbnede den tidligere italienske kong Umberto den II’s  residens som Hotel Grande Real Villa Italia lige uden for Cascais. Hotellets 101 værelser og 20 suiter ligger med udsigt til Boca do Inferno (Helvedes mund) og det mægtige Atlanterhav.

En af de gamle kendinge Hotel Estoril Sol har været lukket nogle år. Trods sine 5 stjerner blev hotellet sjældent mere end halvt fyldt. Den skæmmende betonklods fra 1965er revet ned og har givet plads til en i mine øjne lige så grim klods af en bygning med jerlejligheder. Projektet har et budget på over 100 mio Euro og styres af Groupo Estoril Sol, der bla. ejer 3 kasinoer i Portugal. I sommeren 2007 oplyste direktøren for det velkendte Hotel Mundial i Lissabon Manuel Pinto, at Mundials ejer, Silvano Maximino har købt en grund af Groupo Estoril Sol til opførelse af et nyt 4-stjernet hotel-resort i Estoril.

Ved siden af resterne af Estoril Sol er det nye luksuriøse Hotel Cascais Mirage allerede skudt op i langt mere rimelige proportioner. Med samme flotte udsigt over fine sandstrande, byen Cascais og den imponerende marina. Store fragtskibe ligger stadig for anker ud for Cascais, mens de venter på ledig kajplads inde i Lissabon. Om aftenen glimter skibenes lys om kap med stjernerne.

Europæisk golfmekka

Trekanten mellem Estoril, Cascais og den meget charmerende bjergby Sintra trækker flere og flere golfturister til. Inden for en radius på en halv times kørsel fra Cascais findes otte 18-hullers og en håndfuld mindre golfbaner. Mange af de luksuriøse hoteller knytter sig da også til kendte baner som Quinta Marinha, Pinha Longa og Estoril Golf. Golfturisterne udgjorde i 2004 12% af de samlede overnatninger på hotel, en stigning på 11% fra året før.

Men man behøver nu ikke bo særlig luksuriøst i Cascais/Estoril. Den lille 5-stjernede perle Albatroz, hvor Kronprins Frederik, skuespilleren Poul Richard og Peter Schmeichel har boet, har en noget billigere konkurrent.

Hotel Baia ligger midt i Cascais med udsigt til palmer, strand, marina, hav og fiskerliv. Baia har kun 3 stjerner. Men den unge manager João Coruche på 34 er godt tilfreds med de 3 stjerner.

”Vi har en fin belægning til den rigtige pris,” siger han. ”Det er det vigtigste. Værelserne er ikke store men velindrettede, og så er udsigten ubetalelig. Restauranten er moderniseret, og vi har fået en parkeringskælder under hotellet med plads til 90 biler. Det er specielt golferne glade for. Solterrassen på taget ved siden af den store overdækkede pool giver de 3 stjerner et pænt plus. Ved en ombygning til et 4-stjernet hotel vil værelserne måske blive større, men antallet langt færre,” tilføjer João Coruche.

Hotel Baia har nu moderniseret restaurant, bar og den dejlige terrasse foran hotellet. Køligt og stilfuldt.

João Coruche er ud af familien, der har ejet Hotel Baia i årtier. ” Min onkel på over 80 kan simpelthen ikke holde sig væk fra hotellet,” smiler Coruche, ”han elsker at have kontakt til gæsterne.” Ude i receptionen sørgede den destingverede Tertliano Ribeiro for at holde kontinuitet i familieforetagendet ind til 2006. Det havde han gjort i 42 år. Nu er João Coruches bror Afonso blevet vicedirekør på hotellet.

Gennem kapellet til nr 12

Mange éndagsgæster forsømmer desværre et kig om i den vestlige del af Cascais. Her mellem de charmerende stræder er der flere hyggelige restauranter og et enkelt meget kitsch hotel. Residencial Solar Dom Carlos er både navnet på hotellet og en af Portugals konger. Det siges, at kongen opholdt sig regelmæssigt i dette gamle herskabelige landsted. Det 3-stjernede hotel har en herlig atmosfære af falmet aristokrati over sig, lige fra den store morgenmadsrestaurant med højt til loftet og falmede vægmalerier, over den romantiske, men noget forsømte have til værelse nr 12.

Værelse nr 12 befinder sig for enden af en lille bro, der fører gennem husets mørke, århundreder gamle kapel. De få lysstråler fra gaden falder ned på støvede stole og det dunkle alter en etage nede. Lidt ekstra spooky er det, når man tænker på, at Kong Dom Carlos ofte gik til messe her, for så siden at blive henrettet af en flok republikanere sammen med sin ældste søn i 1908. Den yngste søn blev senere Portugals sidste konge.

Store dele af Europas aristokrati trak sig tilbage til kysten her uden for Lissabon i ly af Salazars diktatur. Mange flyttede hertil frivilligt, mens andre måtte sidde helt stille for ikke at udstille skosålerne bag på bukserne. Der er ingen tvivl om, at det behagelige klima med en mild brise om sommeren og den friske havluft var en yderligere formildende omstændighed.

VM i sejlads

Netop havet og den friske brise trak 1.000 både fra 70 lande til Cascais og verdensmesterskaberne i sejlads fra den 28. juni til den 13. juli i 2007. De mange kapsejlere stod ud af havnen hver eneste dag. Et flot syn! Desværre lykkedes det ikke for de 45 danske deltagere at hente medaljer hjem til Danmark.

Den store marina fra 1999 er udbygget til at huse verdensmesterskaberne. Mens ydermolen er forlænget strækker nybyggerier sig langs det gamle citadel til marinaen. I forvejen er marinaen udstyret med restauranter, barer, forretninger og moderne faciliteter for sejlerne.

Vi er så heldige at se den nye ketchriggede superyacht Adele stå ud af marinaen en tidlig formiddag. Adele er 54 meter (180 fod) lang og stormasten når 62 meter over havoverfladen. Et ualmindelig smukt svensk ejet og hollandsk bygget skib.

Adele forsvinder for danske sejl ud over den horisont, der på den ene side gav portugiserne ufattelige rigdomme og på den anden kraftige politiske tømmermænd. Men det er en anden historie.