Johnni Balslev ©

La Palma lokker med en smuk frodig natur, et fredfyldt bymiljø og flere gode strande. Det er ikke uden grund den kaldes La Isla Bonita - den smukke ø.

Hotellerne i Playa de las Americas  fortoner sig i solnedgangens orange skær bag færgens kølvand.

En skystribe højt oppe ad bjergsiden bliver til et tyndt bånd. Et bånd, der skiller lavlandet fra det imponerende vulkankrater Las Canadas omkring Teide. Teides 3.817 meter bliver mere og mere majestætiske, jo nærmere vi kommer naboøen La Gomera.

En delfin følger os i kort tid om styrbord. Et flot syn. Men at dømme efter mågerne har den for travlt med at mæske sig i aftensmaden til at følge os.

Vi lægger kun til kaj i 10 minutter på Gomera. Fred Olsen Lines komfortable skib fortsætter straks med kurs mod La Palma. Ved midnatstid lægger vi planmæssigt til kaj på La Palma efter 5 timers sejlads.

Dansende dværge

Næste morgen kan jeg skue ud over Atlanten fra mit hotelvindue med det disede omrids af Tenerife i horisonten.

Formiddagsturen bringer mig ind bag havnepromenaden. Jeg må gnide mine øjne en ekstra gang. Ligger der ikke et træskib midt på torvet? Det viser sig at være en kopi af Columbus’  skib Santa Maria.

Skibet “Barco de la Virgin” (Jomfu Marias båd)  tjener til daglig som byens søfartsmuseum.

Men hvert femte år indgår det i et indviklet, gammelt religiøst ritual. Det omfatter 14 dage med fest og farver i hele byen. Et af de festlige indslag er dansende dværge med kæmpestore Napoleonshatte på hovedet. Dansen har sine rødder i den store gruppe flamske indvandrere, der kom til La Palma for flere hundrede år siden.

Fredfyldt er ellers det første indtryk, man får af hovedbyen Santa Cruz de la Palma. Byens gamle bydel er simpelthen det ene postkort-motiv efter det andet med gamle, men nyrestaurerede bygninger i spansk kolonistil med træbalkoner og skyggefulde patioer. De ældste stammer fra 1500-tallet.

Byens åndehuller

Gaderne med toppede brosten afløses af idylliske pladser. De smukkeste er den livlige Plaza España omgivet af domkirken El Salvador og det flot dekorerede rådhus, den fredfyldte Plaza de San Fransisco med bymuseet i det tidligere franciskanerkloster og Plaza de la Alameda med skyggefulde træer, et par restauranter, en lokal bar og en lille café i en pavillon midt på pladsen.

Placeta Borrero er ikke en egentlig plads, men et sted, hvor tre gader løber sammen til en. Det giver alligevel plads til en lille restaurant med udeservering. Et godt sted at se på livet i byen.

På det hyggelige La Lonja falder jeg i snak med tjeneren Eva. Spiseafdelingen er en dejlig sval patio med mahognibalkoner og mørke træborde. I barafdelingen ved siden af er der en strøm af lokale, der blot skal have sig en expresso, lidt tapas eller en pakke smøger til under 10 kr for 20 stk.

- Jeg tror vi føler os mere tilknyttet Syd-Amerika end Europa, siger hun. Mange øboere udvandrede jo til Cuba og Argentina.

Evas kollega Santis giver mig et par smagsprøver på de lokale vine. De røde serveres afkølet. Den ene er fra Bodegas el Hoyo. Den smager glimrende til min blandede tapas. Han synes også jeg skal smage den lokale snaps Aguadiente Hieras, en grøn drik med urter. Den er stærk og sødlig. - Og sund, tilføjer Santis med et lidt lumsk smil.

Tryllevejr

Da den lokale turistchef tilsyneladende er gået i permanent siesta, allierer jeg mig med taxichaufføren Adelmo. Vi skal følges ad til Caldera de Taburiente, La Palmas største vulkankrater. Krateret er 10 km i diameter og de højeste tinder på 2.400 meter.

Vejen snor sig op bag Santa Cruz. Skyerne klamrer sig til bjergtoppene. Adelmo beroliger mig.

- Det kunne være meget værre. Det sker at jeg køre krydstogtsgæster herop i et vejr, hvor vi ikke kan se en hånd for os. Så vil de gerne vende om. Men åbenbaringen kommer på den anden side af bjergtunnellen, tilføjer han.

I det samme kører vi ind i den 1 1/2 km lange tunnel, der sparer os for turen over bjergkæden. På den anden side er vejret helt fint. Adelmo smiler. Den frugtbare dal er en åbenbaring.

- Det er dejligt at se folks forbløffede ansigter, når vi kommer herom. Men du skulle se dalen, når mandeltræerne blomstrer tidligt på året.

Adelmo ser helt lykkelig ud. Han er vent tilbage til sin fødeø efter en snes år i England. Det blev for stressende for ham. Nu nyder han sin frihed som selvstændig sammen med kone og børn.

Udsigtspunktet La Cumbrecita ligger i 1.300 meters højde på den lave kant af krateret. Herfra starter nogle af de mange vandrestier i Caldera Taburiente. Udsigten er ubeskrivelig. Pinjeskove strækker sig ned mod bunden af krateret og klatrer op mod de forrevne kraterkanter. Præstens Have ses som en lille grøn plet opdyrket jord på en af kratersiderne. Bag den højeste top ligger et af verdens vigtigste observatorier, iøvrigt med dansk deltagelse. Luften er utroligt klar med en duft af pinjetræer. Adelmo viser mig de sorte stammer på pinjerne.

- Det er en speciel hårdfør pinjeart her på Kanarieøerne, siger han. De kan modstå selv en kraftig skovbrand. Adelmo fortæller lidt om øen.

Balance i turismen

- Vi lever ikke af turismen. Det er stadig bananeksporten, der er La Palmas vigtigste indtægtskilde. Tobak, vin og skovbrug er måske ikke store indtægtskilder, men hjælper alligevel på vores økonomi. Turismen er selvfølgelig vigtig for os, men vi håber, at der fortsat vil være en balance mellem det lokale miljø og turistudviklingen.

- Det har været et hårdt slid at arbejde her på øen, fortsætter Adelmo. Det samme gælder iøvrigt også for de andre kanariske øer. Udvandringen begyndte i 1920’erne. De fleste udvandrede til Cuba. Efter anden verdenskrig udvandrede mange til især Argentina. Det er først oppe i 1960’erne og 70’erne, at man som jeg begyndte at udvandre til Europa.

Adelmo kører mig ned til turistcentret Puerto Naos. Her er der ikke meget lokalmiljø. Til gengæld en pragtfuld beliggenhed midt i store bananplantager med øens fineste badestrand ud for hotellerne. Det store luksushotel Sol Elite dominerer den ene ende af stranden.

Turen tilbage til  Santa Cruz går syd om bjergene. Vi kører langs stejle skråninger i 7-800 meters højde. Hvor det flader lidt ud er der straks opdyrkede marker med bananer og vin. Helt nede sydpå går jeg en tur på kanten af en af de mindre vulkaner på La Palma. Vulkanen  San Pedro er kun 660 meter høj og et par hundrede meter i diameter. En spændende og overskuelig lille vulkan, og i tilgift en meget flot udsigt op langs den stejle kyst.

Tæt ved Santa Cruz er der endnu en af øens gode strande. Playa de los Cancajos er en lille turistenklave med glimrende hoteller, restauranter, barer og supermarkeder. Fra Cancajos er der kun 6 km ind til Santa Cruz. Det er det ideelle sted for de, der vil kombinere strandlivet med byens tilbud.

La Palma har rigeligt med oplevelser til en uges ophold, men et par dages afbræk fra strandlivet i Playa de las Americas kan også anbefales.