Lyø er smuk natur, god mad og historie

 



© Johnni Balslev


Vi sejler ud fra hyggelige Faaborg med det gode skib Faaborg III. Kort efter ser vi ind på den kønne, gamle fiskerby Dyreborg.  Vi runder farvandet mellem det lave Bjørnø om bagbord og skrænterne på Fyn-siden om styrbord. Lyø toner frem foran os.


Om sommeren kan Lyø også nås med øhopperen "Sea Hawk". Den sejler dobbelt så hurtigt som de øvrige ø-færger. Med start i Svendborg går den på tværs mellem Strynø, Skarø, Drejø, Avernakø og Lyø. De tre kommuner Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn har slået sig sammen om at drive denne gode service i sommersæsonen. Ud over de færger, der betjener øerne hele året.


Lad bilen stå

I må gerne følge lyboernes opfordring til at lade bilen stå i Faaborg og vandre eller cykle rundt på den lille kompakte ø på kun 6 kvkm med omkring 90 fastboende. Vejene er snævre, og der er næsten ingen P-pladser. Beboerforeningen har til gengæld stillet cykler til rådighed. De kan lejes for 20 kr.


Lyø er den sidste ø i vores Odyssé på nogle af Øhavets dejlige småøer. Apropos Odyssé får vi os en overraskelse på Lyø. Måske er Lyø hjemøen Ithaka for sagnkongen Odysseus. Mere om det senere.


Havnen har nogle gode faciliteter for sejlere og os andre gæster på øen. Ud over toiletter og bad er der et stort opholdsrum med borde og stole.


Ved indkørslen til Lyø-by drejer vi straks til højre ad Kærlighedsstien. Det lyder som en god start på turen. Men pas lige på. Der er et skilt, der advarer mod fjerkræ på vejen. Hønsene flytter sig heldigvis med ophøjet ro, da vi nærmer os. Længere henne ligger øens primitive campingplads med en flot udsigt over Øhavet mod Fyn.


Vi runder pladsen og kører ned ad Nordensvej. For enden af vejen har et par stillet cyklerne og slået sig ned ved et bord på den lille sandstrand.


Nu beslutter vi os for at tage to rundture. En på øst- og en på vestsiden. Det er to vidt forskellige landskabstyper.


Mod vest overhaler vi en gruppe modne kvinder, der vandrer afsted med madpakker og drikkevarer mellem sig. Vi får en munter kommentar med på vejen lige ud for Lyøs vingeløse mølle.


Klokkestenen

For enden af Vestensvej drejer vi til højre mod Klokkestenen. Stenen er godt skjult i en bevoksning med åben udsigt ned over vandet. Anlægget er et gravkammer fra den tidlige bondestenalder (3.500-3.100 f.Kr.).


Lyø var på den tid tæt beboet. Man har spor efter 4 bopladser og 18 gravdysser. I dag er kun 5 grave bevaret. På den tid var Lyø noget større, øen er sunket nogle meter siden.


Lyøs unge guide Jens Westerskov Andersen fortæller om den gang øboerne samledes rundt om stenen på Grundlovsdag. Klokkestenen har aldrig været udgravet, men er sandsynligvis blevet røvet for sine værdier for flere hundrede år siden. I dag kan man ved at slå bestemte steder få den store overliggersten til at lyde som en klokke. Det lykkedes ikke for os.


Odysseus ø

Jens Westerskov, der til dagligt læser sociologi, fremfører på underholdende vis en teori om, at Odysseus i virkeligheden ikke rejste rundt i Grækenland på sin farefulde færd, men i stedet sejlede rundt heroppe i Norden. Med Lyø som Odysseus hjemø. Teorien bygger på overleveringer mykenerne tog med sig til Grækenland fra det høje nord. Det er ikke Jens Westerskovs egen teori, men stammer fra italieneren Felice Vinci.


Nu har jeg som rejsejournalist rejst rigtigt meget på de græske øer. Også på Ithaka. Den version vil de helt sikkert ikke kunne lide. Men der var såmænd også en stædig rad på Lefkas, der påstod at Lefkas var Odysseus hjemø. Underholdningesværdien er til gengæld stor og slet ikke uinteressant. Den sætter vores fantasi igang. I får lige et link til dagbladet Information, hvor teorien beskrives: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2012/05/odysseus-von-lyoe.


Vi cykler videre ned ad stien langs kysten mod Revet. En hare sidder tillidsfuldt og byder os velkommen. Stien er lukket for bilende trafik, men er heller ikke super for almindelige cykler. Det retter udsigten over markerne mod Revet op på. Revet er et fuglereservat med især mange ynglende havterner. De kan observeres fra et fugletårn.


Enden af Revet kaldes Lyø Trille. Her er gode fiskemuligheder uden for fuglenes yngletider, dvs. efter den 15. juli frem til den 1. marts. Vandet bliver hurtigt dybt, så det er muligt at fange havørred og kysttorsk fra bredden.


Frodig tunneldal

Vi kører tilbage ad Revvej, strejfer byen og fortsætter østpå ad Østensvej. Vi kører ned gennem en frodig vej med grønt på begge sider, ofte med trækroner over vore hoveder. Endnu en hare bliver siddende på vejen foran os. Nu kan vi ane det bølgende landskab på begge sider.


Det storslåede landskab bliver tydligere for enden af vejen ved strandkanten. Her svinger den til højre for så at åbne for et helt uventet syn op gennem en af istidens tunneldale. I forgrunden en sø, til begge sider bølgende bakker med skov og græsningsarealer. Det hele er købt op af staten og fredet i 1990. Der blev plantet knap 7 ha skov og udlagt 13 ha til græsning og mose.


Østensvej fortsætter op mod gården "Havlykken". Her vil de fleste nok vende om. De turister, der cykler øen rundt, kommer nemlig ind på familiens gårdsplads. Vejen går simpelthen ind over gårdejer Hans-Henrik Bøgebjergs ejendom.


- Det er grænseoverskridende for nogle, men ikke for os. Vi er jo vant til, at alle skal ind forbi os, siger Hans-Henrik Bøgebjerg til Fyns Amts Avis.


Nu bliver vejen til Smedegyden, og vi gør endnu en gang holdt med den flotteste udsigt over de frodige, bølgende bakker med græssende kvæg i baggrunden.


Charmerende by

Selve Lyø by er meget charmerende. Gårdene er samlet omkring fem grønne gadekær. Flere af dem består af kun een lang længe i stedet for flere længer. Gårdene ligger omkring kirken, købmanden  og den gamle skole, der nu er kulturcenter, lokalhistorisk museum og en spændende café. Velholdte stengærde omkranser mange af gårdene.


Det velbevarede går igen på kirkegården, som er rund i stedet for firkantet som alle andre. Jens fortæller, at husmændende ligger begravet på den mest synlige side af kirkegården, gårdmændene på den modsatte. Kvinder og mænd sidder stadig på hver sin side af midtergangen i kirken. Når man runder de 60, får man en pude at sidde på.


Achton Friis, der beskrev de danske øer sammen med maleren Johannes Larsen i 1921-25, noterede sig, at konerne på gårdene overraskende ikke sad med til bords ved spisningen. Hverken til daglig eller når der var gæster. Kan der være en sammenhæng? Achton Friis lagde iøvrigt mærke til, at pigerne på øen var ganske kønne.


Ved siden af kirken finder vi den nye Lyø Café. Den drives af nogle unge mennesker fra Nørrebro i København. De har simpelthen ikke haft tid til at se sig tilbage, siden de kom til øen i sommerferien 2016. Med god grund. De laver nogle af de bedste pizzaer, vi har smagt. Tynd og sprød med smagfuldt fyld. Urs Fiedler svinger pizzaer ud og ind ad stenovnen på terrassen. Ud over det har de et fint lille menukort. Caféen holder til i den gamle skole, der også er byens samlingsted og kulturcenter. I den ene ende er der et lille lokalhistorisk museum.


Lige ud for den gamle skole finder vi Barbaras B&B i et gammelt bondehus. Her er fugen op til bindingsværket malet over med en blåmarin farve, der er typisk lyøsk. Den ekstra streg ses ingen andre steder.


På vej tilbage passerer vi den store købmandsforretning, hvor lokale og turister får sig en sludder på bænkene udenfor. Forretningen drives af Lyøs købmandsforening. Med støttemidler har forretningen bla. fået nyt kundetoilet og et større lager med frostrum. Flere tamme ænder vralter rundt for at blive fodret.


Kongen taber

Vi runder lige en mindesten, inden vi drejer ned mod havnen. Øverst står der den 6. maj 1223.

Det er en meget uheldig dag for Kong Valdemar den 2. "Sejr". Han bliver på den dag taget til fange af den tyske Grev Henrik sammen med sin 14-årige søn under en jagt på øen. Grev Henrik af Schwerin havde ellers aflagt troskabsed overfor Kong Valdemar.


Valdemar og sønnen føres til fangenskab i Schwerin. Her sidder de i næsten tre år, inden de bliver frikøbt. Temlig surt for en konge, der ellers beherskede det meste af landene omkring Østersøen. Efter frikøbet viste det sig umuligt at generobre den magt Valdemar havde før tilfangetagelsen. Jagten på Lyø førte til en væsentlig reduktion af det danske Østersørige.


På vej ned mod havnen kigger vi ind på en stor flok danske jersey-køer. De kigger nysgerrigt igen.


Formanden for Lyø Kultur- og Besøgscenter Bent Knudsen kører sin turistvogn ind på havnen med hunden Bertram ved sin side. Ladvognen trækkes af en antik men flot gammel Volvo-traktor. Foran lægger tyske og hollandske sejlskibe til kaj. Ved havnen er der en fin lille sandstrand.


Lyø er en dejlig ø med en afvekslende natur og en sjælden kompakt, velholdt landsby, endda med et dejlig madsted i centrum. Øen er en af mine absolutte favoritter.


Se mere på lyø.dk og ø-hop.dk.