Sydafrika - luksus med bedre samvittighed

 


Johnni Balslev ©


Fra Johannesburg kører vi de knap 200 km i transferbus til Sun City – Afrikas lækre svar på Las Vegas. Turen går gennem hovedstaden Pretoria med smukt blomstrende Jacaranda-træer langs gaderne. På plussiden kommer iøvrigt det, at man, på trods af den lange flyvetid til Sydafrika, ikke kommer til at lide under jetlag. Sydafrika ligger på samme tidslinie som os.


Der er flere hoteltyper at vælge imellem i Sun City. Familiehotellet Cabanas ligger ned til områdets store sø med mange vandsportsaktiviteter, og hotellets pools er anlagt under hensyn til børn. Hotellerne Sun City og Cascades er mere almindelige hoteller, men som de andre anlagt i smukke grønne omgivelser. Omkring Cascades er skabt et junglemiljø med vandfald og hængebro. Toppen af kransekagen er imidlertid The Palace of the Lost City.


Ved første øjekast er hotellet noget overvældende for en jantelovsramt dansker. Alt synes overdrevent stort og luksuriøst. Kuplen i receptionen er på størrelse med Marmorkirken, morgenmadsrestauranten kan rumme Københavns Hovedbanegård og elefanten for enden af elefantgangen er bare for stor. Hov, holdt, lige et øjeblik. Næh, elefanten er blot en kopi af den berømte Shawu, én af de syv berømte elefanter i Krüger Nationalpark med de største stødtænder. Han døde af gamle skudsår i 1982.


The Palace må simpelthen accepteres som en flot kulisse i en fantasifuld drømmeverden. Omgivelserne er farverige blomster, vajende palmer, rislende vandfald, store vandbassiner og en tjener på hver finger. Hotellerne i Sun City er pakket ind i 22 forskellige parker med et eksotisk fugleliv og hver deres særpræg.


Krokodiller på golfbanen

Op ad hotellerne har man anlagt en lang sandstrand med kunstige bølger, flodbåde til ungerne og to 18-hullers golfbaner i verdensklasse. Lost City Golf Course har iøvrigt et helt specielt hul nr 13. I en af bunkerne ligger flere hundrede golfbolde. Kun få meter fra green’en. Måske skyldes det, at boldene bevogtes af 3 kæmpestore krokodiller med en albino-han i spidsen. På den anden, Gary Player Golf Course, afholdes store internationale turneringer. Oven i kommer to casinoer med bla. mere end 850 spillemaskiner og topgevinster over 3 mio kr.


Listen over aktiviteter er lang, men den malariafri Nationalpark Pilanesberg skal nævnes. Den ligger klods op ad Sun City. Her er der mulighed for at få ”ram” på the ”big five” med kameraet. De fem: løve, elefant, næsehorn, leopard og bøffel har et område på 550 kvkm at boltre sig på. Desværre kom vi af sted lidt sent op ad formiddagen, så løver og leoparder havde lagt sig efter morgenens jagt. Til gengæld kom vi tæt på store flokke af elefanter.


Bedre samvittighed

Leisurekoncernen Sun International ejer en lang række hoteller og casinoer i det sydlige Afrika. Koncernen afsætter mindst 2 % af sit provenu til sociale CSI-projekter (Corporate Social Investment). Ved selvsyn kunne vi konstatere, at pengene gik til et lokalt skoleprojekt med masser af glade unger; bygning af huse til nødstedte familier - vi så et næsten færdigt hus, hvor en enlig mor med 5 børn snart flytter ind med sin afdøde søsters ligeledes 5 børn; vi besøgte en helseklinik i et isoleret landsbymiljø, et genbrugsprojekt og endelig et hospice for AIDS-patienter.


Samtidig er det forhadte Apartheid-styre afløst af et demokratisk system efter vestligt forbillede. Det må hjælpe lidt på en nordboers evt. dårlige samvittighed over at bo i luksus i et land, hvor størstedelen af befolkningen endnu lever under fattigdomsgrænsen.


Tryg storby

Vores tur fortsætter med fly til Cape Town i det sydvestlige Sydafrika. Vi bliver indlogeret på det dejlige Table Bay Hotel med udsigt over havet, havnen, Robben Island, Taffelbjerget og The Waterfront.


Taffelbjerget, The Waterfront og Robben Island, hvor Mandela sad fængslet i 18 år ud af 27, er med rette nogle af de store attraktioner i Cape Town.


Portugiserne var de første hvide på disse kanter, men valgte Angola og Mozambique som handelsstationer på vejen til Indien, mens hollænderne slog sig ned under naturens eget fyrtårn Taffelbjerget her på Afrikas sydspids. Senere blev de jaget væk af englænderne, der ville have del i de store guld og diamantfund.


Med sin flade top i 1000 meters højde har Taffelbjerget eller Table Mountain altid været et sømærke for Cape Town. Mens vi er her, lægger det imponerende sejlskib Ericsson 4 til kaj i sit 37.000 sømil lange ræs rundt om jorden. Ericsson 4 ligger dermed på en førsteplads i Volvo Ocean Race.


Nede ved havnepromenaden er der et afvekslende og meget levende miljø. Synd at planlæggerne af Københavns havn ikke lagde vejen omkring Cape Town. Her er boliger, restauranter, skibe, butikker, kontorer, udflugtsbåde, aktive skibsværfter og  forretningscentrer blandet i en puls, der banker døgnet rundt. I havnebassinerne strejfer legesyge søløver omkring.


Befolkningen i Cape Town er sammensat af mange folkeslag fra malajer og indere i øst til europæere fra Holland, England, Tyskland og Frankrig. Den sidste gruppe taler afrikaans, der er en afart af hollandsk. Hertil kommer naturligvis afrikanere fra mange forskellige stammer, med Zuluerne som den største gruppe. De af blandet oprindelse kaldes coloured og udgør en stor del af befolkningen i Cape Town. Denne smeltedigel fører også til et stort udbud af  restauranter med et rigt varieret tilbud.


Cape Town har også et lidt mere moderne men kedeligt kontorkvarter med højhuse, men så igen et levende downtown med markedsplads, park og skønne gamle kolonibygninger. Og helt ærligt føler jeg mig mere tryg i disse dele af Cape Town end i min egen bydel nær Hovedbanegården i København.


En tidslomme

Intet besøg i Sydafrika uden nærkontakt med deres fremragende vine.


Vi begiver os derfor ind i landet til byen Franschhoek i en smuk dal knap 80 km fra Cape Town. Her slog en gruppe franske huguenotter sig ned i 1687 efter at være flygtet fra forfølgelse i hjemlandet. De ca 200 protestantiske huguenotter medbragte vinstokke, som de straks plantede omkring deres nye by.


I dag er der kun de franske navne tilbage, ingen i Franschhoek holder mere de franske traditioner i hævd. Byens huguenot-museum giver dog et indblik i de franske tilflytteres liv. Til gengæld virker hele byen som en romantisk tidslomme med masser af blomstrende planter og velholdte gamle hollandske kolonibygninger i den såkaldte Cape Dutch-stil. Dertil kommer et rigt udbud af gode restauranter. Det hele meget kønt og fredeligt.


Vi nyder en glimrende frokost i bistroen Ici på Le Quartier Francais. Deres restaurant The Tasting Room regnes for en af verdens 50 bedste. Umiddelbart ville jeg næste gang overveje en overnatning på det dejlige, intime boutique hotel bag restauranterne. Sammen med maden og vinen lægger de hyggelige omgivelser og personlige værelser af fin standard op til et ekstra afslappende og romantisk break i ferien.


Turen slutter med vinsmagning på en af dalens mange skønne vingårde. Med et glas vin i hånden er det på tide at indrømme, at det som hvid gæst i Sydafrika er svært at være sortseer.

Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html