Thurø - jolletur med Palle “Mose”

 
 


Palle “Mose” har inviteret mig til en lille tur rundt om Thurø. Tilnavnet “Mose” har han fået, fordi han bor i Mosestrædet midt i Thurø by. Til dagligt arbejder han med skibsmotorer. Et arbejde, der ofte fører ham ud i den store verden.


I denne omgang bliver det dog ikke til en rundtur om hele Thurø. Der er nemlig VM i Starbåd ovre i Troense på Tåsinge lige på den anden side af Svendborgsund vest for Thurø. Vi går lige en tur i land i Troense og nyder stemningen efter sejlerne er taget ud til race. Vi støder ind i Poul Elvstrøms gamle gast Poul Mik-Meyer, der var med til at vinde samme Starbåds VM tilbage i 1967.


Da vi har forladt Troense, sejler vi ind i Thurøbund og lader jollen drive, mens Palle disker op med lækre madder.


Jeg får et godt indtryk af de mange villaer ned til vandet i Grasten, Thurøbund og Thurøs “ben” over mod Tåsinge.


Vi lægger igen til ved Præstelandingen neden for Thurøs utroligt smukt beliggende kirkegård.


Palle har lovet mig, at vi tager en tur forbi resten af Thurø. Et stykke af øen, der er præget af skov og strand ned til vandkanten. Knap så privat som den del der kommer herunder.


På nogle computere vil billederne stå lidt småt, hvis de afspilles som lysbilledshow. Du kan derfor prøve at trykke på de enkelte billeder i stedet og rykke frem med pilene.


© Johnni Balslev