Vort forhold til Tivoli er lidt af et familieforhold. Vi holder utroligt meget af haven, der ligger blot få hundrede meter fra vor bolig. Nogle gange betragter vi den nærmest som vor egen. Men har heldigvis folk til det “grove” ;-)) Derfor er vi også temlig kritiske overfor alt for mange nyskabelser og kolde teknologiske forlystelsesmaskiner. Det går altid ud over det mere tidløse miljø. Vi synes, at en stor del af havens grønne intimitet er afløst af fliser og trapper. Til gengæld er der rettet op på det med græs foran Pantomine-teatret og på plænen (ikke helt unaturligt). De nye grønne områder klæder haven. Vi savner dog stadig et godt, hyggeligt sted med rimelige priser til et “pit stop” for voksne. Men lad os se hvad der sker, når de mange nye spisesteder åbner i løbet af forsommeren.


Ideen med at åbne ud mod Bernstorffsgade er fremragende. Til gengæld må vi håbe, at det ikke sker på bekostning af den specielle tidløse Tivoli-atmosfære. Det er iøvrigt glædeligt, at der lyder positive toner fra Tivoli omkring en åbning i de dødtriste vintermåneder. København har ikke meget at byde på i januar-februar.


Fotoserien starter med nogle fotos fra åbningen her i 2011 og det skønne forår. Oplev også den specielle stemning omkring sommerens blomsterpragt, Halloween i efterårsferien og vinterens hyggelige julemarked.



Se evt. også historien om Vesterbro...


Tilbage til menuen!Ferierejsen.html


Mai-Britt Smith & Johnni Balslev ©

 

Tivoli - Vesterbros have