Johnni Balslev ©

Lufthavnen på Zakynthos er ikke noget at skrive hjem om. I det hele taget synes de fleste lufthavne på de populære chartermål at være bygget ud fra de forhåndenværende søms princip. Man tager en forstørret hangar og propper de allermest nødvendige faciliteter ind i tilfældig orden. Opholdet skal helst ikke blive alt for bekvemt.

Magelige stole til de lange, uundgåelige ventetider er bandlyst. Der må heller ikke være mulighed for lidt adspredelse til de overtrætte unger. Og vi store og små knægte må under ingen omstændigheder kigge ud på livet blandt de imponerende fly. Ondt i ryggen og gabende kedsommelighed er en fast ingrediens i selv de nyeste lufthavne.

Til det kommer en langsommelig sikkerhedskontrol med sure sikkerhedsfolk og et prisniveau i cafeteriaet, der allerede er oppe i skyerne, inden flyet er lettet.

Vi er nogle få stykker, der skal med det lille ATR42 propelfly til Keffalonia, Preveza eller Thesalloniki. Flyet beflyver en fast rundtur hver dag.

Efter et lille hop til Keffalonia fortsætter vi hen over vort rejsemål Lefkas til landing i Preveza på fastlandet. Det er nu ikke noget kunststykke at komme over til Lefkas. En drejelig pontonbro på 50 m forbinder øen med fastlandet. I løbet af 35 minutter er vi fremme ved hotellet i Nidri.

Smukt som et postkort

Vi er ankommet i aftenmørket og glæder os nu til at se omgivelserne. Om morgenen ryger gardinerne til side, og efter lidt missen med øjnene ser vi en frodig have med bourganvillaer i blåt, lilla og rødt op ad snehvide vægge, til den anden side strækker bjergene sig mange hundrede meter i vejret. Flot.

Nidris hovedgade er samtidig øen Lefkas’ gennemgående hovedvej. Fortovene er i begge sider optaget af udendørs servering og et hurlumhej af udstillingsstativer. Turister og lokale drysser rundt på vejen med biler susende om ørene. Utroligt at det går godt.

På den anden side af hovedgaden kommer vi ned til stranden. Det er ikke en hvid dansk sandstrand, men den virker helt utroligt hyggelig med frodige haver ned til strandkanten iblandet et passende antal taverner. Ude over vandet krydser sejlbåde rundt mellem små grønne øer. Alt ånder fred og idyl. Det er det rene postkort.

Havnen i Nidri ligger syd for bystranden. Her finder man den obligatoriske promenade med udflugtsbåde og lystsejlere til den ene side og et stort udbud af restauranter til den anden. Længere inde i bugten ligger lystsejlerne for anker om natten og hele 3 bådcharterselskaber har flotte flåder af nye sejlbåde. Herinde findes også et par skibsværfter.

Et af skibsværfterne ligger i Steno lidt syd for Nidri. Tyskeren Wilhelm Dörpfeld havde tidligere foretaget udgravninger i Troya sammen med Schliemann. Senere kom han til Lefkas for at bevise, at de homeriske konger lå begravet i Steno. Dörpfeld fik mange ting til at passe  med Homers beskrivelser af Odysseus’ ø. Men mere nøjagtige dateringsmetoder viste senere, at Dörpfelds udgravninger var meget ældre end Odysseus. De daterede sig til omkring 2500 f.Kr, hvor slaget om Troya lå ca 1200 før Kristi.  I dag er det anerkendt, at Odysseus mere sandsynligt havde sit hjem på den nærliggende ø Ithaka.

Dörpfeld døde 86 år gammel på Lefkas i 1940 og ligger begravet ud til bugten i et smukt område ved bydelen Gheni.

Caribiske strande

Flere rundture på Lefkas afslører de smukkeste bugter med caribiske strande eller læ for lystsejlere. Den populære Poros Beach ligger beskyttet mellem stejle pinjeskove. Sivota er den næste bugt. Her er der ingen særlig god strand, men til gengæld et hyggeligt sejlermiljø med nogle af øens bedste restauranter. Helt mod syd støder man ind i den lidt større fiskerby Vasiliki. Med sine friske vinde er stranden ideel for vindsurfere, og udvalget af fiskerestauranter er stort.

På vestkysten er Aghios Nikitas det nye turistmål for danske charterturister. Byen er særdeles charmerende. Der er, hvad der skal være af hyggelige taverner og en fremragende udsigt ud over den lille bystrand. Men Nikitas er uden de store aktivitetsmuligheder. Inden for kort afstand er der dog flere store strande med en frisk brise i højsæsonen.

Landsbyen Karia er den næststørste by på Lefkas. Bytorvet med de skyggefulde platantræer er de 1000 indbyggeres naturlige samlingspunkt. Neden for torvet strækker sig en stor, frodig højslette i 400 meters højde. Lokalbussen har 7 daglige afgange til hovedbyen Lefkada.

Lefkada er  både en travl og hyggelig by. Det falder mest i øjnene, at de lidt ældre huse er bygget i bølgeblik eller andre lette materialer. De Ioniske Øer blev ramt af et voldsomt jordskælv i 1953. Mange indbyggere blev knust i de sammenstyrtede bygninger. Da man ikke kunne bygge husene jordskælvssikre som i dag, byggede man dem i stedet i lette konstruktioner.

Vi tager turen ned til Nidri fra Lefakada et par gange. Det tager knap en halv time på scooter. Langs hovedvejen er der flere mindre turiststeder med små strande og havne. Men Nidri er i dag øens største turistmål.

En græsk tragedie

I 1962 købte industri- og skibsmilliardæren Aristotle Onasis den lille ø Scorpios ud for den undselige, men smukt beliggende by Nidri. Onasis hentede mange medarbejdere i Nidri, og da han skulle have vand og elektricitet ud til sin ø, fik Nidri også del i goderne.

Turiststrømmen startede for alvor, da Onasis giftede sig med den amerikanske præsident-enke Jackie Kennedy den 20. oktober 1968. En hær af pressefolk strømmede til. De blev byens første turister. På sit højdepunkt var der omkring 600 ansatte på Scorpios. I dag er der kun 2 fastansatte til at holde det værste forfald på afstand.

Onasis søn Alexander omkom i en flyulykke i 1973 og datteren Christina døde alt for tidligt af vægttab og medicinmisbrug i 1988. De to søskende ligger begge begravet på øen ved siden af deres far. Han var død i en alder af 69 i 1975. Sejler man forbi, kan man lige ane gravstederne. På havnekajen står to motorbåde, der tilhørte Alexander og Christina.

Den eneste arving til Onasis er Athina Roussel de Miranda. Hun arver den ene halvdel af formuen efter sin mor. Den anden efter Alexander er placeret i Onasis Fonden i Athen. Athina er datter af Christina Onasis og Thierry Roussel. Deres ægteskab var så kompliceret, at Thierry Roussel fik to børn med den tidligere svenske model Marianne ”Gaby” Landhage, mens han var gift med Christina Onasis. Han var Christina Onasis’ 4. mand.

Athina er vokset op hos Thierry Roussel og Gaby Landhage i deres hjem i Schweiz. Som 13-årig tog hun afstand til alt  græsk. Siden har hun fået et mere positivt forhold til det Grækenland, der har påført hende både stor sorg og samtidig en formue, der gør hende til mange-milliardær. Hun bor normalt med sin brasilianske mand Alvaro Alfonso de Miranda Neto (kaldet Doda) i Sao Paulo. Athena siges at have givet 2,5 mio dollars for hesten Picolien, som hendes mand træner på. Doda er flere gange olympisk bronzevinder for hold i showjumping. Athina er selv en fremragende springrytter, og har et håb om at komme på det græske olympiske hold.

Om Athina har tænkt sig at sælge øen Scorpios, er der flere rygter end kendsgerninger omkring. Foreløbig må man konstatere, at familien Onasis’  har leveret stof nok til at slå både Dollars og Dallas.

( Red.: Den nu 32-årige Athena har “solgt” Scorpios til datteren af en russisk milliardær. Scorpios er dog kun leaset i 99 år, da den ifølge Onassis’ testamente ikke måtte gå ud af familiens eje. Se evt. artiklen om Meganisi, øen på den anden side af Scorpios...)

Syv øer

Det er nærmest et must at tage sig en udflugt med en af de mange udflugtsbåde fra havnen i Nidri. Der er en bred vifte af tilbud. Kaptajnen på den nybyggede galaj Odysseus fortæller os uden tøven, at Lefkas er Odysseus ø, ikke Ithaka. Han lader sig ikke distrahere af kedelige kendsgerninger. Ved siden af ligger den bredbugede Christina med klassiske gulet-linier. Her fortæller en venlig og vidende engelsk kvinde os om Nidri og deres mere personlige udflugt. De største og hurtigste udflugtsbåde hedder Ikaros og Nidri Star. De når 7 øer på en dagtur. Vi beslutter os for den store pakke.

I det smukkeste solskin glider vi ned langs Lefkas sydøst-kyst. Vi runder de flotte hvide klipper ved Kap Dukato. Netop de hvide klipper lægger navn til øens græske navn Lefkada. Ifølge overleveringen var det herfra, at den kendte kvindelige poet Sappho for ca 2300 år siden kastede sig i døden over ulykkelig kærlighed til en ung mand. Sappho kom ellers fra Lesbos, hvor hun lagde ”navn” til kærlighed mellem kvinder. Se evt. artiklen om Lesbos (klik her).

Men det skulle være sandt nok, at klipperne var et kultsted for selvmordere.

Nu nærmer vi os stranden Katsiki. Den hvide kalksten giver vandet en bounty-blå farve i lyse nuancer. Vi ankrer op for en kort stund, mens folk fra skibet kaster sig i det fristende vand. Oppe på klippeskråningen kan vi se flere taverner med en misundelsesværdig udsigt.

Turen fortsætter til havnebyen Fiskardo på Keffalonia. En italiensk guide ombord kalder byen for Grækenlands Portofino. Der har vi ikke været, men Fiskardo er en rigtig hukommelseskortdræber med det ene postkortmotiv efter det andet i alverdens pastelvariationer. Fiskardo har mange velbevarede huse fra 1700-tallet. Som den eneste by blev Fiskardo ikke beskadiget af det kraftige jordskælv i 1953.

Til vores overraskelse har vi kun kort tid i denne specielle by. Vi når  lige at få en bid brød og tage en række fotos, inden vi drager videre til Odysseus’  Ithaka.

Her har vi planlagt at leje en scooter fra den lille by Frikes til Odysseus-museet længere inde på øen. Men godmorgen min bare. Selv om scooterne står klar med nummerplader og det hele, er de endnu ikke godkendt af politiet. Og der er ikke andre muligheder for at nå museet inden lukketid kl 14:00. Men vi har skam mere end 2 timers frokost her i Frikes.

Byen har ikke engang en rimelig strand at byde på, kun 4-5 taverner i halvtriste omgivelser. Kaptajnen på vores båd oplyser, at grækerne – der kommer på ferie måneder senere – ikke vil give de høje priser for at spise i Fiskardo. Derfor har de valgt Frikes. Man kan jo så påstå, at vi andre turister må betale prisen på et halvtrist sted på en ellers glimrende udflugt.

Efter frokosten sejler vi hen til Papanikolis-hulen i vandkanten ved øen Meganissi. Her skjulte den græske ubåd af samme navn sig i begyndelsen af 2. verdenskrig. Herfra tog den 62 meter lange ubåd ud og sænkede to italienske skibe i 1940. Kaptajn Latridis havde en besætning på 39 mand. Papanikolis kom senere i britisk tjeneste og overlevede hele krigen.

Ingen sejltur omkring Lefkas uden Scorpios og et pust af high society. Vi skal selvfølgelig tæt på. Vi ankrer endda op, så enkelte modige ombord kan tage sig en dukkert. Her forenes græsk tragedie med luksus i forfald. Men vandet er skønt!